Akademiet for                    Sundhedsdebat

2021

I foråret 2021 går JOHO i luften med Danmarks første tværfaglige akademi for unge med interesse for at debattere sundhed, sundhedsvæsenet og dets indflydelse på samfundet. Gennem forløbet vil du møde rutinerede debattører, sundhedsfaglige aktører og eksperter, som vil klæde dig på til selv at kunne deltage i den offentlige debat.

Akademiet vil

·       Hjælpe dig på vej med værktøjer til at deltage og blive hørt i sundhedsdebatten.

·       Give dig et netværk på tværs af fagligheder.

JOHOs akademi for sundhedsdebat

Sammen med andre unge med interesse i sundhed vil du blive klædt på til at deltage i sundhedsdebatten. Igennem seks eftermiddage vil vi lære, hvordan man kan deltage i og påvirke debatten. Vi vil diskutere relevante problemstillinger og dagsordener, der præger det danske sundhedslandskab. Det vil ske sammen med relevante eksperter og aktører indenfor sundhedsområdet. Akademiet er for dig, der er interesseret i at diskutere sundhed. Der er intet krav til erhverv eller uddannelse, så længe du brænder for sundhed - om det så er forbedring af det lokale hospital, forebyggelse af fedme eller ønsket om flere varme hænder til Udkantsdanmark.

Formålet med akademiet er at inspirere og motivere unge sundhedsfaglige til at deltage i debatten. Igennem forløbet vil du møde aktører, som deltager i den og dem som sætter dagsordener.

Hele forløbet vil finde sted i tidsrummet 17:00-20:30 på ovenstående datoer. Vi stiler efter at afholde akademiet i København med fysisk deltagelse, men grundet COVID-19 tager vi forbehold for at ændre formatet til enten: halv online/halv fysisk eller 100% online. 

Det er gratis at deltage på akademiet, og kursister modtager et bevis for at gennemføre.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mød blandt andet: 

Nicoline Sjøberg 

Nr. 2 til DM i debat og sygeplejerskestuderende 

Marie Barse

Journalist, Videnskab.dk og Center for Faglig Formidling

Stinus Lindgreen 

Sundhedsordfører, psykiatriordfører, ældreordfører og forskningsordfører for Radikale Venstre 

Bedre Psykiatri

Patientorganisation

Ida Donkin

Læge, Ph.D. og sundhedsformidler hos Læger Formidler

XYZ

Formand for Ungdommens Røde Kors og medicinstuderende

Nicolai Döllner

Tidligere Chefredaktør hos Dagens Medicin

XYZ

Professor i sundhedspolitik

XYZ

Analysechef hos CEPOS

Akademiet åbner for ansøgninger 1.december 2020