Søg

Er det lettere at stoppe med at ryge end at tabe de ekstra kilo på sidebenene – og hvilke økonomiske

Det er nu næsten 2 måneder siden at vi trådte ind i et nyt år, hvilket for mange betyder nytårsforsæt og intentioner om at ændre på dårlige vaner. Men, hvor gode er vi danskere til at holde ved vores nytårsforsæt? Og er der forskel på sandsynligheden for, at de bliver overholdt? Netop det har vi set nærmere på, i JOHO. En undersøgelse lavet af YouGov viser, at 2/5 af alle nytårsforsæt ikke bliver overholdt (YouGov 2018).

Sammenholdes dette med ældre undersøgelser, ses det, at danskernes målsætninger har ændret sig over tid. Rygestop er faldet fra at besidde en tredje plads i 2016, til kun at være det femte mest populære i 2020 (YouGov 2020). En umiddelbar årsag ville være, at vi generelt set har færre rygere - dog ses det, at andelen har været stort set uændret de seneste år. Man skal noget længere tilbage for at se et fald – fra 2005 til 2017 faldt andelen af rygere med tæt på 20%, hvilket muligvis kan tilskrives rygeloven fra 2007 (Brink 2020). Nytårsforsæt omhandlende motion og vægttab er topper stadig listen. Undersøgelsen fra 2018 viste udelukkende, hvor mange der var faldet tilbage til gamle vaner, når kalenderen skrev april, og indeholdt således ikke en samlet opgørelse for året. På baggrund af ovenstående må det formodes at det i højere grad er folk der vil tabe sig der falder tilbage i en gammel vane end folk der vil stoppe med at ryge. Noget kan derfor tyde på at det er sværere at være aktiv end at holde op med at ryge. Så, hvorfor er det nogen kan holde et nytårsforsæt og andre ikke kan?


Det tyder på, at individer der drømmer om et rygestop, har mere succes, end dem der vil motionere mere, og skal formentlig findes i, hvilken type adfærd der påvirkes. Rygning er en afhængighed man, bliver straffet for i vores samfund. Adgangen til steder, hvor man kan ryge, bliver færre og færre i takt med priserne også stiger. Derudover bliver rygere konstant præsenteret for, hvilke konsekvenser rygning har, f.eks. gennem billeder af kræft/in fertilitet på cigaretpakker. Dermed tager folk risiko og usikkerhed med i deres overvejelser, når de skal træffe valget om at ryge eller ej, også kendt som prospect theory (Kahneman og Tversky 1979).

Konsekvenserne ved at spise en cheeseburger er ikke langvarige, hvis man vælger at løbe en ekstra tur. Derimod er den eneste måde at en rygers lunger kan blive bedre er ved helt at stoppe (Yoshida m.fl. 2020; Jha m.fl. 2013). Forskning har forsøgt at sammenligne individers reaktion på truslen om at få frataget opsparing sammenlignet med muligheden for at modtage et kontant beløb. Disse forsøg har vist, at truslen om at få frataget opsparing, har den mest vedholdende effekt (Tom m.fl. 2007). Dette tyder på at loss aversion (At miste noget har større effekt end at tjene) kan have en effekt når et nytårsforsæt skal holdes. Der er altså en omkostning ved at ryge, som kan sammenlignes med at ens opsparing bliver mindre - mens der kun er en alternativomkostning ved at spise en cheeseburger, hvis man vælger at løbe en tur. Forskning fra Harvard University viser, at den gennemsnitlige borger skal løbe en time for at forbrænde kalorieindtaget fra en Big Mac-menu som de fleste kan indtage på mindre end 15 minutter (Harvard Health 2004).

Dermed et trade-off mellem indtag af kalorier og motion når man skal tabe sig, hvor der for rygning intet trade-off er i forhold til ens helbred. Dermed er det lettere at falde tilbage til en gammel vane, hvis du kan retfærdiggøre, at du på et senere tidspunkt vil gøre skaden god igen. Denne retfærdiggørelse skyldes folks manglende viljestyrke, samt udskydelse af tiden brugt på sundhed, ligesom når du udskyder opvasken til dagen efter.

Den sidste adfærdsmæssige forklaring, kan være socialt pres. Dette skyldes, at den gennemsnitlige dansker er overvægtig (BMI større end 25), hvorimod kun hver femte dansker ryger (Sundhedsstyrelsen 2018), ergo er det socialt accepteret at have lidt ekstra på sidebenene. Den sociale effekt har i det lange løb en større effekt end indre- og ydre værdier. Dette skyldes en aftagende marginal effekt af de indre- og ydreværdier som tiden går, hvorimod et socialt pres vil have en konstant effekt.


De økonomiske effekter af færre rygere i samfundet? Obs: Beregningerne lavet i følgende afsnit, er stærkt afhængige af, hvilke faktorer, der inkluderes og kan findes til sidst i artiklen.1 Helt overordnet koster den enkelte ryger mindre i livstidsomkostninger for samfundet end en ikke-ryger (Eriksen m.fl. 2016). Dette skyldes de sparede omkostninger, grundet tidligere død, til forventelige sygdomme, når man bliver ældre, går på pension eller optager en plejehjemsplads. Inkluderer vi indkomstskat, nedsat produktivitet m.m. bliver billedet mindre klart.

Ser vi udelukkende på sundhedsomkostningerne for mandlige rygere kontra aldrig-rygere viser et finsk studie, at livstidsomkostningerne og -gevinster, samlet kan spare samfundet for knap 1 mio. kroner. Dette viser, at den samfundsoptimale løsning er at lade mænd ryge. I studiet inkluderes også Quality Adjusted Life Years (QALYs), som giver ét ekstra leveår en samfundsmæssigværdi. Her ses der en samlet livstidsomkostning på ca. 500.000 kroner per individ til samfundet (Tiihonen m.fl. 2012)2, og dermed ikke fordelagtigt for samfundet at lade en person ryge. Bruges det finske studies fremgangsmåde og benytter danske tal fra 2016, ses en årlig udgift på knap 15 mia. kroner (Eriksen m.fl. 2016). Indtægterne fra tobak, ses at være 7.6 mia. kroner(Finansministeriet 2020). Inkluderer vi dette tal, ses en samlet årlig udgift på ca. 8 mia. kroner.

Dette viser, at det er en omkostning for Danmark at have rygere, selv når vi ikke indregner QALYs3. Sammenligner vi dette med en rapport lavet af VIVE (Rasmussen 2019), stemmer dette overens med deres resultater: Der er ikke noget entydigt resultat på, om vi skal lade folk ryge eller ej. Dertil kommer, at vi ikke har berørt effekten af negative eksternaliteter ved at ryge, altså hvordan røg påvirker ikke-rygere og deres disnytte ved røgen. Der er altså forskel på, om man optimerer velfærden i forhold til det enkelte individ eller udelukkende baserer beregningerne på de livstidsomkostninger som samfundet står overfor.


Hvilken effekt har det, at der kommer flere og flere overvægtige? Kigger vi udelukkende på de 17% af den danske befolkning, der lider af svær overvægt og sammenligner dem med personer, der har en BMI på mellem 20 og 30, ses den største forskel på grupperne i deres lavere produktivitet. Tabt produktivitet giver en ekstra omkostning på 10 mia. kroner årligt. Omkostninger til behandling og pleje er ”kun” 100 mio. dyrere end den besparelse, der måtte være for samfundet, grundet tidligere død blandt overvægtige. Her skal bemærkes, at der ikke er taget højde for om individerne bor i byen eller på landet, samt for om høj BMI skyldes massiv muskelmasse eller ej. At opgøre indtægterne fra ”chokoladeafgiften” vil kun være et skøn, da hele befolkningen betaler denne afgift. Dvs. den, ikke vil forsvinde helt fra posten, hvis alle overvægtige kom ned på normalvægt. Da over 50% er overvægtige (Sundhedsstyrelsen 2018), vil vi, groft estimeret, antages, at halvdelen af indtægterne kommer fra denne gruppe - også selvom denne gruppe nok forbruger mere end gruppen, der ligger med en lavere BMI. I praksis betyder det, at omtrent 1.2 mia. af chokoladeafgifterne kommer fra overvægtige, hvorfor der er en samlet omkostning på mellem 9 og 10 mia. årligt til svært overvægtige. I ovenstående er der ikke inkluderet tab i QALYs. Dog ses det, at den forventede levetid ”kun” er forringet med et halvt år, og dermed ikke mange QALYs, der ændrer på resultatet.

Det er dermed dyrere for Danmark at have svært overvægtige end det er at have rygere, hvis man udelukkende ser på de samfundsmæssigeomkostninger/gevinster. Der er selvfølgelig også de personlige omkostninger/gevinster, som er en del sværere at udregne. Dette er til trods for, at vores beregninger for overvægtige er meget forsigtige, da den kun indeholder dem med svær overvægt, altså 17% af danskerne, hvorimod 21% af danskerne er rygere eller eksrygere, men udgøre en lavere omkostning for samfundet. Der er tankevækkende, da man hvert eneste år allokerer mange penge til anti-ryge kampagner. Det må derfor antages, negative eksternaliteter også inkluderes i cost-benefit-analysen, når beslutningen om sundhedsfremmende kampagner tages.


Er fedt- og sukkerafgifter vejen frem? I vores beregninger ses det, at de samlede udgifter til rygning er større end overvægt, men overvægt er dyrere når besparelser og indtægter inkluderes. Dette taler for, at vi i Danmark, bør øge afgifterne på sukker for at nedbringe de samlede omkostninger, da det vil øge incitamentet til at leve sundt og dermed give færre overvægtige. Hvis en chokoladebar kostede mellem 30-40 kroner, vil de fleste genoverveje om man skal købe en ekstra chokoladebar eller ej. Udover, at det vil være ekstremt kontroversielt at øge afgifterne, vil det også skabe arbitragemuligheder for øget grænsehandel. I oktober 2011 blev der indført en fedtafgift, her viser en rapport fra Skatteministeriet, at den samlede grænsehandel på fedt, kød, olie og ost steg med 75 mio. kroner i 2012, hvorefter grænsehandlen faldt i 2013, hvor afgiften blev fjernet (Skatteministeriet 2014). Landbrug & Fødevarer referer til en Gallup undersøgelse der viser, at antallet af danskere der kørte over grænsen pga. indførelsen af afgiften, var steget til hver anden i 2012 fremfor hver tredje dansker året før (Landbrug & Fødevarer 2012).

Tager vi ovenstående information i betragtning, tyder meget på, at fedtafgiften var med til at øge grænsehandlen og dermed ikke skabt en forbedring af folkesundheden. Ser vi på indtægten, fra fedtafgiften, var den på 170 mio. kroner (Danmarks Statistik 2012). Dermed ikke meget tjent, sammenlignet med de negative konsekvenser der er ved grænsehandel. Disse tæller blandt andet, øget forurening ved flere ture til grænsen, samt tabte indtægter fra afgifter på andre varer. Øget grænsehandel med andre vare kan blandt andet ses i stigningen af solgt tobak og sodavand (Skatteministeriet 2014). For at kunne se en effekt skal EU i samlet folk blive enige om at øge afgifterne for at forbedre folkesundheden og ikke lade det være en opgave, for det enkelte medlemsland.


For at opsummere

Folk bliver påvirket af deres omgivelser, især normer i samfundet. Dette er også med til at give en folkestemning, der påvirker afgifternes størrelse. En gennemsnitlig indtægt på ca. 7.5 mia. kroner for omtrent 20% af danskerne, hvorimod der for sukker osv. ”kun” indbringes 2.2 mia., en afgift næsten alle danskere betaler. Formålet her er ikke at ændre afgifterne, men blot en beskrivelse af, hvorfor folk har lettere ved at stoppe med at ryge end at tabe sig, samt hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser begge har for samfundet. Samtidig vil øgede afgifter give incitamenter til øget grænsehandel og dermed ingen gavnlig effekt på folkesundheden. For at få en effekt skulle en samlet EU-politik gennemføres.


Referencer

  1. For yderligere beregninger kontakt da Marcus Gregersen på mgr@joho-health.com

  2. I Finland svarer det til at et ekstra leveår i gennemsnit giver 166,500 kroner. Da rygere i snit lever 9.19 år kortere end ikke-rygere svarer det til at denne værdi er på 1,530,135 kroner og dermed en omkostning på lidt over 500,000.

  3. Ifølge SST røg 21% af os danskere i 2016, hvilket betyder, at en enkelt ryger i gennemsnit koster samfundet ca. 66,500 kroner per år. Bruges QALY begrebet svarer én QALY i Danmark til 223.000 kroner (Borisenko m.fl. 2017). Baseret på det finske studie vil den gennemsnitlige person opnå 0.74 QALYs per år. Dermed har vi et tab på ca. 165,000 ekstra per år som ethvert individ ikke lever, uagtet om de ryger eller ej. Tager vi middellevetiden for hhv. mænd (52 måneder) og kvinder (38 måneder), svarer det til en samlet omkostning på 715,000 kroner for mænd og 522,500 kroner for kvinder.

  • Borisenko, Oleg, Vasily Luktanov, Søren Paaske Johnsen, og Peter Funch-Jensen. 2017. “Cost analysis of bariatric surgery in Denmark made with a decision-analytic model”. Ugeskriftet.dk. 31. juli 2017. https://ugeskriftet.dk/dmj/cost-analysis-bariatric-surgery-denmark-made-decision-analytic-model.

  • Brink, Anne-Line. 2020. “Voksnes rygevaner”. Kræftens Bekæmpelse. 26. juni 2020. https://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/fakta-om-rygning/voksnes-rygevaner/.

  • Danmarks Statistik. 2012. Skatter og afgifter: oversigt 2012 = Taxes and duties 2012. Kbh.

  • Eriksen, Louise, Statens Institut for Folkesundhed, Danmark, og Sundhedsstyrelsen. 2016. Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer. Sundhedsstyrelsen.

  • Finansministeriet. 2020. “Finanslov for finansåret 2020 - § 38 skatter og afgifter”.

  • Harvard Health. 2004. “Calories burned in 30 minutes for people of three different weights”. Harvard Health. 2004. https://www.health.harvard.edu/diet-and-weight-loss/calories-burned-in-30-minutes-of-leisure-and-routine-activities.

  • Jha, Prabhat, Chinthanie Ramasundarahettige, Victoria Landsman, Brian Rostron, Michael Thun, Robert N. Anderson, Tim McAfee, og Richard Peto. 2013. “21st-Century Hazards of Smoking and Benefits of Cessation in the United States”. New England Journal of Medicine368 (4): 341–50. https://doi.org/10.1056/NEJMsa1211128.

  • Kahneman, Daniel, og Amos Tversky. 1979. “Prospect Theory: An Analysis of Decision under Risk”. Econometrica47 (2): 263. https://doi.org/10.2307/1914185.

  • Landbrug & Fødevarer. 2012. “Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 32 Offentligt”.

  • Rasmussen, Susanne Reindahl. 2019. “Omkostninger ved rygning i et livstidsperspektiv”. VIVE. 2019. https://www.vive.dk/da/udgivelser/omkostninger-ved-rygning-i-et-livstidsperspektiv-13223/.

  • Skatteministeriet. 2014. “Status over grænsehandel 2014”.

  • Sundhedsstyrelsen. 2018. Danskernes sundhed: den nationale sundhedsprofil 2017. Sundhedsstyrelsen.

  • Tiihonen, Jari, Kimmo Ronkainen, Aki Kangasharju, og Jussi Kauhanen. 2012. “The Net Effect of Smoking on Healthcare and Welfare Costs. A Cohort Study”. BMJ Open2 (6): e001678. https://doi.org/10.1136/bmjopen-2012-001678.

  • Tom, S. M., C. R. Fox, C. Trepel, og R. A. Poldrack. 2007. “The Neural Basis of Loss Aversion in Decision-Making Under Risk”. Science315 (5811): 515–18. https://doi.org/10.1126/science.1134239.

  • Yoshida, Kenichi, Kate H. C. Gowers, Henry Lee-Six, Deepak P. Chandrasekharan, Tim Coorens, Elizabeth F. Maughan, Kathryn Beal, m.fl. 2020. “Tobacco Smoking and Somatic Mutations in Human Bronchial Epithelium”. Nature578 (7794): 266–72. https://doi.org/10.1038/s41586-020-1961-1.

  • YouGov. 2018. “Så mange har allerede brudt deres nytårsforsæt | YouGov Denmark”. 2018. https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sa-mange-har-allerede-brudt-deres-nytarsforsaet?publisherId=10528407&releaseId=12576575.

  • ———. 2020. “Hver fjerde dansker har et nytårsforsæt for 2020”. YouGov: What the world thinks. 2020. //yougov.dk/news/2020/01/31/hver-fjerde-dansker-har-et-nytarsforsaet-2020/.


37 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle