Søg

Løsninger på øget usundhed i byerne

Af Marcus Gregersen (økonomistuderende)

For et år siden udkom JOHO’s podcast ”Untold Health” med afsnittet ”How do we design cities for better well-being?”. Louise Kielgast og Julia Day fra Gehl Architects, kom med eksempler på hvordan man kan forbedre et bydesign fra et sundhedsperspektiv. Som økonomistuderende vil jeg gerne præsentere en række koncepter der kan være med til at løse problemet med stigende sundhedsudgifter i Danmark.


Ifølge Danmarks statistik steg de offentlige udgifter til sundhed med 46% fra 2000 til 2017. Tages der højde for befolkningsvæksten samt inflationen, er stigningen pr. indbygger på 35%. Af disse tal fremgår det desværre ikke om det skyldes flere behandlinger eller hvilken kommune der har haft den største stigning pr. indbygger.


Imidlertid viser en seminaropgave, baseret på SHARE-data, at ældre i byerne ikke selv opfatter at de er sygere end dem der bor på landet. Simple OLS-regressioner viser at folk der bor i byerne, har flere kroniske sygdomme end dem der bor på landet. Samtidig bedømmer de deres helbred til at være bedre, hvilket tyder på at dem der bor i byerne, fejlvurderer deres eget helbred. Ved at instrumentere for oplevelsen af offentlig transport i byerne vendes effekten til at stemme overens med antallet af kroniske lidelser – når man bor i byerne, har man et værre overordnet helbred end på landet. Det tyder altså på at folk i byerne, der har lettere adgang til forskellige livskvalitetsforbedrende faciliteter, ikke tager højde for dette når de skal vurdere deres sundhed. Det er således lettere for dem at handle ind, da der er let adgang til et supermarked modsat dem der bor på landet. Som nævnt i JOHO’s podcast, placeres fastfoodrestauranter ofte strategisk tæt på offentlig transport, så kan vi nemlig forsøde ventetiden med nemme kalorier. Smart forretning, men ikke godt for den nationale sundhed!


Hvorfor er vi ikke rationelle nok til at modstå denne fristelse? Tre forklaringer kan være ”present bias”, ”time constraint” og ”choice supportive bias” – alle nogle der kan løses ved at give folk incitament til at ændre adfærden gennem nudges.


Løsningen på ”present bias” kan være at påføre hvor mange kalorier der er i de enkelte retter på menuen, dermed bliver det visualiseret uden at der sker en økonomisk skævvridning som ofte sker hvis vi beskatter usunde varer.


Løsningen på ”time constraint” kan være promovering af sunde alternativer. F.eks. sunde morgen tilbud på havregrød to-go, til en fair pris sammen med en kop kaffe el.lign. i stedet for en medfølgende croissant. Hertil vil priming i det offentlige rum via plakater med sunde alternativer samt positive associationer, få folk til at vælge et sundere alternativ, da det påvirker underbevidstheden. Folk vil dermed tro de selv har valgt det sunde alternativ. Det kræver selvfølgelig en stille overgang, så det ikke bliver for åbenlyst.

Sidste adfærd ”choice supportive bias”. Her vil individet til enhver tid forsvare sin ageren fremfor det sundere alternativ. Løsningen kan ske via promovering af sociale normer f.eks. ved at sætte statistikker op om, hvor stor en andel af danskerne der tager cyklen i storbyerne i Danmark i stedet for at tage metroen/letbane to stop eller reklamere med kendte der gør det samme. At bruge en social norm, har tidligere vist sig at være ekstrem effektivt til at ændre folks adfærd. Mennesker vil helst ikke være anderledes, så derfor følger vi flokken eller individer vi ser op til.



For at vende tilbage til sundhedsudgifterne bliver vi ældre og ældre, og dermed stiger udgifterne til sygdomme man normalt først får som gammel. Som noget nyt vil Medicinrådet fra 2021 begynde at benytte Quality Adjusted Life Years (QALY). Det skal bruges til at vurdere om effekten på livskvaliteten, af ny medicin, stemmer overens med prisen. Det er med til at bremse udviklingen i medicinudgifter. Hvordan det påvirker folkesundheden, får vi at se, men det gode ved tiltaget, er at der nu kommer retningslinjer som Medicinrådet kan følge. Dermed er de ikke ene og alene om at vurdere, om der er budget til en ny behandlingsform, som tilfældet var med Spinraza.

Hvis vi får flere sygdomme, vil det ende med en prioriteringssag om hvem man skal redde og en evt. grænseværdi ændres til et lavere niveau, så livsstilssygdomme kan kureres og der ikke er råd til de sjældnere sygdomme.

64 visninger0 kommentarer

Skriv til os

Vores email

© 2019, JOHO

CVR: 40405976

  • Twitter Social Icon
  • LinkedIn Social Icon